Karen Blixen i Kenya

100 årsdagen for Blixens afrejse til Kenya

For 100 år siden – den 2. december 1913 – forlod Karen Blixen Danmark for at begive sig ud på sit livs rejse til daværende Britisk Østafrika, nu Kenya. Med sig i bagagen havde den unge Tanne, som hun blev kaldt, udover eventyrlyst og drømme bl.a. medtaget sølvbestik, krystalglas, et bibliotek og hunden Dusk. Hunden var en bryllupsgave, som hun skulle have, når hun ved ankomsten skulle giftes med sin forlovede baron Bror von Blixen Finecke, der var taget i forvejen for at købe en farm. For Karen Blixen kom de 17 år hun boede i Afrika i høj grad til at forme hende som menneske og forfatter.

100 årsdagen for Blixens afrejse til Kenya

100 årsdagen for Blixens afrejse til Kenya

På Karen Blixen Museet markeres 100 året for Blixens afrejse med en forlængelse af udstillingen “Din Tanne – nye breve fra Afrika” og med et foredrag mandag den 2. december kl. 19 med cand.mag. og journalist Marianne Juhl. Arrangementet sker i samarbejde med Politiken Plus.

Oplev en særlig aften, hvor vi udover foredraget byder på et glas “skum”, som Blixen kaldte champagne og mulighed for at opleve Karen Blixens hjem og særudstillingen til et eksklusivt arrangement. For Politiken Plus medlemmmer er prisen 100 kr. og for andre 140 kr. plus gebyr. Billetter kan bestilles på tlf. 70 15 85 15 eller på www.politiken.dk under Politiken Plus.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*
*
Website